Find os her
- Fredens Torv 1, 2. th
- 8000, Aarhus C
- Danmark
- CVR: 42333832
Kontakt
- kontakt@proceedy.dk
- support@proceedy.dk
- +45 41 22 10 13
- Giv feedback
Nyheder
EG Legal, der leverer softwareløsninger til advokater og legal professionelle i Danmark, har netop indgået en partneraftale med startup virksomheden, Proceedy ApS.
Aftalen betyder at EG Legal kan tilbyde IT-løsningen, Proceedy Timeline, til eksisterende og nye kunder. EG Legal udvikler, i samarbejde med Proceedy, integration mellem deres advokatsystemer og Proceedy Timeline, og brugerne vil dermed opleve en smidig og enkel arbejdsgang i forbindelse med at danne overblik i juridiske sager.
Proceedy ApS er en SaaS (Software as a Service) startup virksomhed fra Aarhus, der udvikler IT løsninger der understøtter arbejdet med at danne overblik og struktur i forberedelsen af juridiske sager. Brugervenlighed og høj sikkerhed er blandt de vigtigste elementer i Proceedy Timeline. Løsningen er hostet hos Netic A/S i Aalborg og overholder de høje compliancekrav der er forbundet med at håndtere følsomme oplysninger.
Vi ser frem til at samarbejde med EG Legal, der er førende leverandør af IT-løsninger til advokatbranchen i Danmark, siger Anders Juul, direktør for Proceedy ApS.
EG Legal har, ifølge Manager Henrik Smedegaard, med dette samarbejde udvidet porteføljen med en løsning der understøtter fleksibilitet og brugervenlighed i en travl hverdag med stadig flere komplicerede sager hos danske advokater og jurister. Proceedy er en spændende virksomhed, som vi glæder os til at samarbejde med.