Nyheder

Verdensmestre hjælper med at udvikle software

Hos Proceedy er vi så heldige, at fire verdensmestre og studerende fra jurastudiet på Aarhus Universitet har sagt ja til at hjælpe os med at skabe de bedst mulige løsninger til advokatbranchen. Efter at have læst om, at de studerende var årets vindere af prisen for bedste stævning ved Vis Moot (verdensmesterskaberne i at procedere), tog vi kontakt til nogle af dem for at høre, om de var interesseret i at komme med input til vores nye løsning. En oplagt mulighed for en Aarhus-startup virksomhed, især når de kloge hoveder studerer i Aarhus. Anders, Frederikke, Jens Kristian og Lars deltog i vores første workshops i foråret 2021, og har siden deltaget i flere interne tests og givet feedback på design og funktionalitet.   

“Jeg har lært, at arbejdsprocesser kan blive mere effektive med det rette værktøj” 
Fra venstre: Frederikke, Anders & Jens Kristian

For Proceedy har det været vigtigt at finde ud af, hvordan vi udvikler nye digitale værktøjer, så de løser rigtige problemer rigtigt, og det har både workshops, interviews og samarbejdet med de studerende bidraget til. Det har været afgørende for vores udviklingsproces at inddrage de studerende, både fordi de har en enorm viden og indsigt i branchen og fordi de, gennem deres studiejobs hos fire forskellige advokathuse, arbejder med mange af de udfordringer, som advokatbranchen oplever på daglig basis. De udgør derfor en ideel målgruppe for os at trække på, både mens de studerer, og når de om kort tid står ude i retssalene og på advokatkontorerne som færdiguddannede.

Men hvordan er det, som jurastuderende, at komme på udebane og være med til at udvikle software til en meget konservativ branche? Det har vi spurgt de studerende om.

 

”Jeg synes først og fremmest at det har været sjovt at deltage i workshops. Det har været spændende at brainstorme og arbejde i grupper, hvor man har mulighed for at ”drømme” om smarte og funktionelle løsninger til software. Samtidig har det været en god mulighed for at stifte bekendtskab med andre i branchen, der ligeledes ser potentiale i nye IT-løsninger” (Anders).

“Da vi igennem workshops mm. er blevet ’tvunget’ til virkelig at tænke over arbejdsgangen, er jeg blevet mere bevidst om hvordan jeg egentlig arbejder. Derudover, at der er flere processer som kan blive optimeret med det rette værktøj” (Frederikke).

”Det mest overraskende har nok været at finde ud af, hvor mange daglige problemer i advokatbranchen der på sigt faktisk kan løses igennem software. Jeg tror ideologien mange steder har været, at det måtte man bare leve med, men det har vist sig, at det overhovedet ikke er tilfældet” (Jens Kristian).

”Jeg har lært, at arbejdsprocesser kan blive mere effektive med det rette værktøj”. (Frederikke) 

 

Det er gennem vores workshops, interviews og ikke mindst de fortællinger, vi har hørt fra de studerende, at der for os er opstået mange idéer og muligheder i forhold til at kunne bidrage til advokaters arbejdsprocesser. Vi vil gerne levere noget, der netop gør arbejdet hurtigere og nemmere på arbejdsområder, hvor mange i branchen måske ikke ved, der er en mulighed for digitalisering og forbedring. 

Som sagt, er vores mål at udvikle løsninger, der hjælper advokater med at forbedre de arbejdsgange, som de allerede har, og derfor har vores fokus været at indsamle så meget og så præcis viden, som overhovedet muligt, så vi udvikler et værktøj, der bidrager til branchen på en helt ny måde. Men har vi opnået at ramme det mål?

”Proceedy adskiller sig ved at udvikle løsninger, som vi ikke har haft før. Vi har allerede en række gode digitale løsninger i branchen, men de opfylder langt fra det store behov der faktisk eksisterer. Proceedy har set, at der var brug for yderligere softwareløsninger, og det er min klare opfattelse, at de har helt ret heri” (Jens Kristian).

”Proceedy adskiller sig først og fremmest på at det er mere intuitivt, men også ved at være mere målrettet bestemte opgaver” (Anders). 

Vi vil gerne sige stor tak til Anders, Frederikke, Jens Kristian og Lars for jeres gode indsats i vores workshops og fordi I har hjulpet os med at blive endnu bedre til det vi laver. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet.

 

Læs også vores artikler:

“Digitale løsninger kan optimere arbejdsprocesser for advokaten”

“Mental trivsel i advokatbranchen”

 

Find os her

Sociale medier

Nysgerrig på fremtidens digitale advokatbranche?