Nyheder

Mental trivsel i advokatbranchen

I forbindelse med den internationale arbejdsmiljødag, d. 28. April, vil Proceedy markere dagen ved at sætte fokus på arbejdsmiljøet i advokatbranchen. Ifølge Karnovs rapport 2021, viser det sig, at 62% af de skandinaviske jurister har oplevet arbejdsrelateret stress eller angst.

Karnovs nyeste brancherapport “Fremtidens jurist 2021” italesætter netop mental trivsel i den juridiske branche. Tallet er højere, hvis man ser på svarene fra jurister i advokatfirmaer, hvor hele 69% af de adspurgte i undersøgelsen kan opleve en følelse af stress eller angst i forbindelse med deres arbejde.

I takt med at vi hos Proceedy ønsker at blive klogere på advokatbranchen og advokaters arbejdsgange, ønsker vi også at få indsigt i kommende juristers syn på branchen. Vi har i den forbindelse lavet et interview med Johanne, som er jurastuderende på 4. Semester på Aarhus Universitet. Inden Johanne påbegyndte sit studie, arbejdede hun fuldtid som piccoline på et advokatkontor, hvor hun efter studiestart nu sidder på et andet advokatkontor som studentermedhjælper. 

Johanne har derfor for alvor mærket branchen tæt på. Hun oplever, at der er stor forskel på arbejdskulturen alt efter, hvilket kontor man er på, og samtidig også hvilket fagområde, man arbejder med.  I forhold til de to arbejdspladser som Johanne har været en del af, har hun vidt forskellige opfattelser af den kultur, som hun har oplevet. Hun udtaler følgende om sin tidligere arbejdsplads: 

“Jeg oplevede en meget konkurrencepræget og krakilsk kultur, hvor kun det bedste var godt nok, og hvor der var enormt høje forventninger til de ansatte – og det lige fra advokaterne, til IT, og til alle administrative medarbejdere.”

Johannes opfattelse af kulturen på sin tidligere arbejdsplads afspejler på mange måder den kultur, som Karnovs brancherapport portrætterer. Rapporten understreger, at den juridiske profession kæmper med svækket mental trivsel. “Den juridiske branche er nødt til at vågne op og indse, hvad det betyder, at man sætter omsætningsmål for hver eneste medarbejder og belønner dem, som arbejder sent.” Lange arbejdsdage og tårnhøje krav er altså ofte kendetegnet ved branchen og som Karnov også pointerer, så påvirker arbejdskulturen dermed den mentale trivsel.

Arbejdskulturen i advokatbranchen stammer også fra noget af det, som de studerende bliver tillagt på jurastudiet

Det var tydeligt under interviewet, at Johanne gør sig mange tanker om den juridiske branche og arbejdskultur. Hun nævner blandt andet, at hun ikke har lyst til at have et arbejde, hvor hun skal have dårlig samvittighed for at gå hjem eller føle et konstant pres for at skulle præstere mere end sit bedste. Johannes tidligere arbejdsplads står i kontrast til hendes nuværende arbejdsplads, hvor hun oplever stemningen som mere afslappet og tonen mindre formel. Her er det også normen at advokaterne oftest kun er på kontoret i dagtimerne i modsætning til den tidligere arbejdsplads, hvor lyset sjældent var slukket i løbet af et døgn – ergo; der var altid nogen på kontoret. På trods af, at Johanne oplever en sundere arbejdskultur på sin nuværende arbejdsplads, så er der alligevel også flere, der i kortere og længere perioder er sygemeldte med stress.

Karnovs rapport er ikke alene om at sætte fokus på arbejdskulturen i den juridiske branche. I artiklen “Advokatbranchens blakkede ry spænder ben for topchefernes medarbejderjagt” fra AdvokatWatch præsenteres det, at advokatbranchen ikke længere opfattes lige så attraktiv som tidligere. Mange advokater ønsker bedre arbejdsvilkår, hvorfor flere og flere søger mod arbejde uden for advokatbranchen.

I en anden artikel fra AdvokatWatch “To ud af tre advokater overvejer at forlade branchen”, udtaler Mathias Krarup, formand for Djøf Advokat, at advokatbranchen ikke følger med samfundets udvikling. Dette ser han som problematisk, da branchen stadigvæk har en forvrænget forestilling om, at en ambitiøs advokat arbejder 60-80 timer i ugen

Foto: privat

Ovenstående udpluk fra artiklerne kan Johanne i den grad nikke genkendende til og er meget forstående overfor, at mange ikke længere opfatter branchen lige så attraktiv. Hun oplever, at arbejdskulturen i branchen også stammer fra noget af det, som de studerende bliver tillagt på studiet. På studiet får de jurastuderende ofte at vide; “man bliver kun en god jurist, hvis man har bly i rø*** og kan finde ud af at sidde stille rigtig mange timer hver dag.” 

“En lille del af mig har en idé om, at det er den måde, vi har lært at arbejde på i løbet af studiet, som præger den måde, vi også arbejder på, når vi kommer ud på den anden side. Det er med tårnhøje forventninger til sig selv og et generelt konkurrencepræget miljø, jeg tror, der er den ledende faktor til sygdom.”

De yngre jurister skaber forandring

Det kan være svært at se, hvordan man kan ændre en kultur, som har hersket i mange år og er så indlejret i folks opfattelse af branchen. Men her er det, at den yngre generation kommer ind i billedet. Tallene fra Karnovs rapport viser nemlig, at de yngre jurister er dem, som er mest utilfredse med branchens håndtering af problemet. Kristian Cedervall Lauta, prodekan på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, udtaler i rapporten: “Fremtidens jurister vil, som undersøgelsen også viser, være anderledes ekspressive omkring deres velbefindende, end tidligere generationer har været – og tak for det!”. 

Ovenstående er noget, som Johanne genkender. Hun nævner blandt andet, at i takt med et større fokus på mental trivsel generelt i samfundet og fokus på work-life-balance, er det klart, at en branche som advokatbranchen, der arbejder rigtig mange timer, også er en af de brancher, hvor flest er utilfredse med kulturen. Hun påpeger hertil:

“Forandringen skal komme fra de yngre jurister, fordi det er dem der er med til at præge fremtiden. De krav, der bliver stillet i dag, bliver langsomt udfaset efterhånden som sygemeldingerne stiger og flere og flere flytter fra de store kontorer for at arbejde steder, hvor arbejdstiden er kortere.”

Karnovs tidligere rapporter fra 2019 og 2020 konkluderer ligeledes, at yngre jurister præsenterer nye værdier i branchen, her med særligt fokus på work-life- balance, diversitet og bæredygtighed. Den yngre generation er dem, som kan være med til at forandre og forbedre branchen og arbejdskulturen. 

Johanne ønsker særligt at gøre op med den forvrængede forestilling om, at en god advokat altid arbejder sent. Gennem sit arbejde på de to forskellige advokatkontorer, er hun blevet endnu mere bevidst om sine egne prioriteter, da hun også ønsker tid til fritidsinteresser, venner og familie. 

Kommende jurister som Johanne giver håb for en sundere arbejdskultur i fremtiden.

Du kan læse hele rapporten her “Fremtidens jurist 2021”

Læs også vores artikel “Digitale løsninger i advokatbranchen”

Læs de to AdvokatWatch artikler:

“Advokatbranchens blakkede ry spænder ben for topchefernes medarbejderjagt”

“To ud af tre advokater overvejer at forlade branchen” 

Nysgerrig på fremtidens digitale advokatbranche?

Kontakt os og hør mere

Find os her

Kontakt

Medarbejdere

Support